Mirjam Capelle |
| Velkommen Terapi Andre psykologiske ydelser Min baggrund Priser Kontakt |
Parterapi |
![]() |
||
|
I parforhold er konflikter og kriser i et vist omfang en naturlig del af det at være sammen. Nogle gange er det først efter en krise, at man får flyttet de grænser og oprettet den balance, der skal til for at kunne fungere sammen. Konflikterne i et forhold kan imidlertid blive så fastlåste, at man oplever stor utilfredshed med parforholdet og kan have svært ved at tro på, at det nogensinde kan forandre sig i en positiv retning. Den ene eller begge parter kan opleve, at forholdet ikke bringer dem glæde, men snarere at det er opslidende og belastende at være sammen. Man fanges i tilbagevendende magtkampe og skænderier og har svært ved at mærke og vise sin kærlighed for sin partner. En sådan fastlåsthed kan være svær at komme ud af og gør, at de to parter ikke kan nå hinanden eller give hinanden det, som de hver især har behov for. Oplevelsen kan være, at man alligevel ikke får andet end bebrejdelser, eller at man bliver ignoreret. Det er svært at sige noget generelt om, hvori problemer i parforholdet består. Nogle problemer kan udspringe af at:
Nogle gange er det kun den ene af parterne, der mener, at der er et problem, og sommetider er parret allerede flyttet fra hinanden, når de kommer i parterapi. Ofte kan begge føle sig afmægtige og uforstående overfor, hvad det er, der gør, at de gang på gang ender i det samme destruktive samspil. At gå i terapi som parAt gå i terapi som par kan være hjælpsomt, når problemerne i forholdet er så store, at det er svært at lytte oprigtigt til hinanden. De sider man faldt for ved den anden synes langt væk, mens de ting der frustrerer står lysende klart for én. Som udgangspunkt vil der ofte være brug for følgende:
Parterapi foregår som en samtale mellem terapeuten og begge parter i forholdet. Ofte forløber samtalen sådan, at terapeuten, efter en kort indledning, har en samtale med parret én ad gangen. Den anden vil blive bedt om at lytte uden at afbryde. Formålet med at føre en samtale på den måde er, at skabe mulighed for parret til at udforske, hvordan parforholdet - med problemer og glæder - opleves og forstås af hver af parterne. Undervejs vil der være mulighed for at kommentere og reflektere over de ting, der bliver sagt. For mange par opleves det som en metode, der skaber ro. Som par kan man mene, at man kender hinanden, men trods det, kan der komme ting frem i denne form for dialog, som giver ny indsigt for begge, og som kan være afklarende og åbne for en gensidig fremadrettet dialog. Terapeuten vil som tredje part, hjælpe til at finde muligheder i fastlåstheden og støtte udviklingen af en konstruktiv dialog. Samtidig er det også vigtigt, at hver især bliver klogere på og giver udtryk for, hvad de værdsætter (eller værdsatte) ved hinanden, da det er byggesten, der skal bruges til at bygge vejen videre. Også selvom det kan være svært udtrykke overfor sin partner, når man er i alvorlig konflikt. Når par vælger at gå i parterapi er de almindeligvis så meget i konflikt, at begge nærer et stærkt ønske om, at den anden viser forståelse og ændrer adfærd. At få forståelse fra den anden, kan gøre det lettere selv at udvise forståelse, og på den måde kan det blive lettere at ændre adfærd. Når man viser den anden, at man forstår ham/hende, betyder det ikke, at man giver den anden ret eller sig selv uret. Ved at vise sin partner, at man er i stand til at forstå partnerens perspektiv, kan der opstå en åbning, som gør det muligt at vise større nærhed og oprigtighed. For at nå frem mod dette, hjælper terapeuten parret i at øve sig i at lytte, acceptere og anerkende hinanden ved på skift at lytte aktivt til hinanden. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have uddybet noget, er du altid velkommen til at kontakte mig. |
![]() |
|||
|
||||