Mirjam Capelle |
| Velkommen Terapi Andre psykologiske ydelser Min baggrund Priser Kontakt |
Individuel terapi |
![]() |
||
|
Individuel terapi er en form for psykologisk hjælp, hvor samtalen er et vigtigt redskab. At snakke med et andet menneske om det der opleves svært, kan i sig selv være lindrende. Nogle gange kan folk bruge nære venner eller familie fx i forbindelse med sorg eller krise. Men det er ikke altid, at det er tilstrækkeligt, og så kan det være nyttigt at opsøge en terapeut. Den terapeutiske samtaleDen terapeutiske samtale udspiller sig mellem to mennesker, hvor terapeuten er en nærværende, opmærksom og engageret lytter. Udover at være et medmenneske, som har en kvalificeret træning i at give gensvar på det, som klienten fortæller, er terapeuten en person, der står udenfor klientens omgangskreds og familie, og netop i kraft af denne afstand kan se problemstillingerne med andre øjne. Det er medvirkende til, at terapeuten kan være med til at skabe klarhed og forståelse i de forviklinger, som klienten oplever i sit liv - ofte i relationer til andre (venner, familie, partner, kolleger) og i forholdet til sig selv. I samtalen tilstræber jeg at styrke klienten i at se anderledes på sine problemer, at finde nye vinkler, og få orden og struktur på det kaos, som tit opleves omkring det, der er svært. En af målsætningerne for terapien er, at klienten kommer til at opleve større forståelse af sig selv, sin situation og sine motiver og på baggrund af dette bliver i stand til at forholde sig og handle på nye måder. Den terapeutiske samtale vil derfor altid beskæftige sig med klientens:
I den terapeutiske samtale vil vægten ligge på her-og-nu, men ofte vil det være relevant at inddrage tidligere oplevelser og erfaringer, som klienten har gjort. Dette afhænger dog dels af problemernes art, dels af hvordan klienten er mest motiveret for at arbejde. En vigtig ingrediens i terapi er altid, at klienten selv er aktiv; både under samtalen og mellem sessionerne. Jeg kan blandt andet tilbyde individuelle samtaler inden for følgende områder:
Hvis du har nogle spørgsmål eller er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte mig. |
![]() |
|||
|
||||